• IMG_2217.jpg

Læserbrev: Hvem tager posen ned fra træet?

Artikel grå Af

I det grønne træ på hjørnet af Brohusgade og Rantzausgade har der hængt en plasticpose siden starten af juni.

Jeg ser den hver morgen, når jeg er gået ned af fortrappen, og det nager mig en smule. Den blafrer som et hvidt flag i vinden og vil tydeligvis gerne ned.

Men den sidder fast, og gode råd er dyre. For hvem tager sig af den slags – brandvæsnet?

Der er brug for at gøre noget, og det hjælper ikke, at jeg bruger bagtrappen.

Der ser man nemlig det lagen, som for flere uger siden må være faldet ned under en morgenluftning og er landet på en af de paraboler, der soler sig i den åbne gård for enden af Skyttegade.

Sune Astrup Christiansen, Brohusgade