Cykelkunst provokerer ung cafegæst til kritikerdebut

Rantzausgade Af

16-årig træder ind på Rantzausgades kulturscene med kritik af drømmeværk på Tjili Pop

 

Mandag aften kort efter kl. 17.20 sprang gymnasieelev Gabrielle Hansen ud som kunstkritiker på Rantzausgades velkendte café Tjili Pop, hvor hun analyserede en ikonisk tandeminspireret vægdekoration i rygeafdelingen.

”Altså det der … det er jo ikke bare en cykel, men et stykke kunst,” sagde hun selvsikkert og nikkede til sin veninde, Cecilia Guldberg.

16-årige Hansen, der til hverdag går på Det Fri Gymnasium, lænede sig tilbage, tog et hvæs af sin cigaret og åndede ud i et eftertænksomt suk, mens ere gæster afventede hendes næste kommentar med rynkede bryn.

”Jeg bliver simpelthen bare glad af at se på den, og de lyskæder er vildt drømmende. De gør ligesom cyklen til et fokuspunkt, hvor man kigger hen og drømmer sig væk,” siger hun om den hjemmelavede cykel, der fra sin plads på stenmuren lyser rummet op ved hjælp af en hvid lyskæde.

Inspireret af sin egen analyse fortsatte Gabrielle Hansen med at fortælle de omkringværende gæster om hendes første besøg på Tjili Pop, hvor hun under selvsamme cykel faldt i en dyb snak om kærlighed, venskab og livet.

Vurderet til en million

Foranlediget af Hansens generøse udmeldinger begyndte rygerafdelingen snart at summe af kunstanalyser. Fra bordet ved siden af udbrød en Pelle Lauritsen pludselig, at cyklen i hvert fald må være en million kroner værd, da han personligt aldrig havde set lignende før.

Han blev afbrudt af sin mørkhårede veninde, der med krydsede arme betvivlede hans evner som kunsthandler.

”Bare fordi du har en cykel, du selv har sat hjul på, ved du ikke alt om dem,” sagde hun.

Pelle Lauritsen, der har bygget tre cykler i løbet af sit sabbatår, beskrev derefter med forargelse sit indgående kendskab til det tohjulede transportmiddel, mens Gabrielle Hansen uanfægtet af kulturdebatten skoddede sin cigaret i et askebæger.

Caféejer Adel Bahi oplyser, at det ikke er første gang, at den hvide cykel, som han selv har skruet sammen, har tiltrukket opmærksomhed.

”Der er rigtig mange, der spørger til den,” siger han.

”I det hele taget er gæsterne gode til at snakke om dekorationerne. Nogle af dem bliver også solgt,” siger han stolt.

Gabrielle Hansen vil ikke afvise, at hun vender tilbage med mere kunstkritik i fremtiden.