Bandmedlemmer skræmt af tanke om at ende i kontorjob

Rantzausgade Af
Oscar Momberg
Victor Skaarup

Frygt og angst lurer i alle tilværelsens hjørner, mener gymnasieelever, der er bange for både terror, historiens glemsel og en stor skriftlig opgave

 

To bandmedlemmers planer om sangskrivning endte lørdag eftermiddag i en blindgyde af bekymringer over egen fremtid.

”Jeg har en generel angst for, hvad jeg skal blive til. Fremtiden virker meget ikke-eksisterende,” siger digter og forsanger i Solrød-bandet Bad Habits, den 18-årige Oscar Momberg.

Han udveksler blikke over en øl med musiker og digter, Victor Skaarup ved et tilbagetrukket hjørnebord på Tjili Pop i Rantzausgade og lukker op for posen med ting at være bange for.

Endnu større end bekymringen over, hvad fremtiden mon bringer, er frygten for, at det, der kommer, ikke rækker til mere end kort ellers slet ingen berømmelse.

”Hvad kan jeg efterlade, der aldrig vil falme? Hvor kan jeg placere min stolthed?” citerer Victor Skaarup sit eget digt og inspirerer Momberg til at dele sin største frygt:

”At ende i et kontorjob.”

Elev frygter frygten selv

Nordens kolde vintervejr lægger denne dag gaderne tomme, mens cafeernes varme og hygge tiltrækker rabarberfolket.

To borde fra digterne sidder Stefan Rutovic Sørensen og Agnete Rosenbech Scheving, der som Skaarup og Momberg udmærket kender til frygt. Sørensen, der henslængt trækker vejret gennem en smøg, ønsker, som han selv udtrykker det, at bringe snakken om frygt ”op på et højere plan” og følger straks op på den erklæring.

I forbindelse med terrorangrebene i Paris frygter han, hvad den frygt, som angrebene potentielt kan skabe, har af konsekvenser:

”Jeg frygter institutionel racisme, mangel på kærlighed og en mindre interconnected verden,” udtaler Sørensen, der går i 3.g på Christianshavns Gymnasium.

Han pointerer, at terror defineres som en voldelig handling i en særlig tro. Den danske stat bekæmper således terror med terror, da vi udfører voldelige handlinger i troen på demokrati.

Det, at vi udfører terror uden at kalde det ved rette navn, bevirker, at vi lever ud fra en falsk overbevisning om os selv.

”Vi ser det kun fra vores egen side. Det er uhyggeligt,” afslutter Sørensen og skodder cigaretten, mens Scheving nikker samtykkende.

Gymnasiasternes mest presserende frygt er dog ikke terror og institutionel racisme, men deres nært forestående studieretningsprojekt, der er den største skriftlige opgave i 3.g.

Bad Habits fortsætter tekstskrivningen en anden dag.

 

DIGTE

Uddrag af Victor Skaarups meget lange digt:

Hvad kan jeg efterlade, der aldrig vil falme? Hvor kan jeg placere min stolthed? Hvornår vil jeg finde noget, der føles oprigtigt? For hver drøm, jeg forsøger at udfylde med noget meningsfyldt, har jeg været nødt til at give slip på utallige andre. Men hvordan ved jeg hvilke af dem, jeg skal beholde? Og hvordan ved jeg, at det ikke er for sent?

 

Hele Oscar Mombergs knap så lange digt:

My path is a troubled one

Crossroads appearing where ever

Home is long gone

I can’t seem to find shelter

And as I take another left

I realize what’s in sight

I’ve been searching for myself and now myself

has returned home