• Jai-behandlet-e1490351994521.jpg
    Mariam Jai (tv.) og veninde Lamies Nassri foretrak at beholde deres solbriller på under fotograferingen. ’Det ser bedst ud,’ vurderede Nassri. Foto: Rikke Winther

Kvinde går forgæves efter blåt tørklæde: Må nøjes med sort

Rantzausgade Af

’Sort går man aldrig galt i byen med,’ lyder det fortrøstningsfuldt fra den ellers skuffede shopper

 

En skuffet Mariam Jai gik mandag eftermiddag forgæves efter et lyseblåt tørklæde i tøjbutikken Sabaya, hvor hun få dage forinden havde set det til salg.

”Det hang lige derovre i sidste uge,” sagde den 23-årige engelskstuderende, der rettede henvendelse ved kassen og identificerede stativet for butiksindehaver Cathrine Strynø.

Til Mariam Jais store overraskelse udtrykte Strynø såvel undren som skepsis over forespørgslen.

”Det kan simpelt hen ikke være rigtigt,” lød det kategorisk fra den 31-årige konvertit og pioner inden for skandinavisk tøj til muslimske kvinder.

”Det har vi aldrig haft.”

En skuffet Mariam Jai kiggede tomt frem for sig i forundring:

”Jeg havde virkelig set frem til at få fat i det lyseblå tørklæde. Det var grunden til, at jeg ville forbi butikken i dag,” sagde den trofaste Sabaya-kunde og insisterede på at have set tørklædet i butikken.

Spiser skyr på Frederiksberg

Optrinnet udspillede sig umiddelbart efter, at Jai havde fået fri fra arbejde og sammen med to veninder var på vej til Frederiksberg for at spise is.

”Nåh nej, jeg mener skyr,” udtaler Mariam Jais veninde, 31-årig konsulent Lamies Nassri.

”Det skulle være så godt.”

Turen til Skyr Original på Falkoner Allé gik via Rantzausgade, hvor de tre gjorde holdt ved Sabaya, så Mariam Jai kunne købe det lyseblå tørklæde.

”Det kan være, det blev solgt under udsalget sidste weekend,” forsøgte Cathrine Strynø anderledes imødekommende med reference til en 20 procent nedsættelse af priserne for nylig.

Trods en længere udveksling af på- stande og forklaringer forblev mysteriet om det blå tørklæde uopklaret.

Kan være en glemt khimar

Sabayas ejerkvinde afviser efterfølgende over for Rabarberbladet, at det omdiskuterede tørklæde nogensinde skulle have været en del af hendes sortiment. Hun ser kun én mulig forklaring:

”Det skulle være, hvis en kunde selv har hængt sin khimar op på et af mine stativer,” siger Strynø.

Khimar er betegnelsen for den type hijab – arabisk for tørklæde – som Jai var på udkig efter.

Ved nærmere eftertanke stiller Strynø sig stærkt tvivlende over for, at en kunde i sin forvirring skulle have placeret sin hovedbeklædning på et af stativets bøjler.

”Jeg tror det næppe,” lyder det fra indehaveren, mens hun deler en sandwich med sin medarbejder i skyggen uden for butikken.

Ikke langt derfra, ved et lille træbord, befinder Mariam Jai og veninderne sig. Den nedslående shoppingoplevelse lader ikke til at tynge Jai nævneværdigt.

”Jeg købte et sort tørklæde herinde, sidst jeg var her. Det nøjes jeg med. Sort går man aldrig galt i byen med,” rationaliserer hun med et smil og slår fast, at hun vil handle i Sabaya igen på trods af dagens frugtesløse færd.

”Jeg kender Cathrine og kan godt lide hendes butik.”