Breaking news & andre ting

x

Send os et tip

Kategori arkiv

Ugens indvandrer - side 2

Ugens udvandrer

Ugens indvandrer Af

Læs mere

Mille Ramsgaard Skou, 17 år,
gymnasieelev

Hvor bor du nu?

”Jeg bor i Valby.”

Hvor længe boede du i Rabarberkvarteret?

”Jeg boede i Rantzausgade i seks år. Fra jeg var syv år gammel, til jeg var 13.”

Hvordan er kulturen anderledes i Valby end på Rantzausgade?

”Der er utroligt kedeligt i Valby. Ikke nødvendigvis på grund af stilheden eller det mindre antal mennesker, men jeg savner mangfoldigheden. Jeg savner at hilse på alle i min opgang hver morgen. Det sker ikke i Valby. Her er folk mere reserverede.”

Hvad mangler du ellers?

”At være tæt på mine venner. Det er lidt sværere at overtale folk til at tage til Valby, haha… uuh, og så savner jeg Safir grønthandel!”

Hvad har du gjort for at integrere dig i Valby?

”Hvis jeg skal være helt ærlig, så kan jeg, trods de mange år, stadig på ingen måde finde rundt i Valby – det siger nok ret meget om, hvor lidt integreret jeg er.”

Ugens indvandrer

Ugens indvandrer Af

Læs mere

Søren Edsen Johanssen, 31 år,
advokatfuldmægtig

Hvor kommer du fra?

”Østerbro.”

Hvor længe har du boet i Rabarberkvarteret?

”Tre-fire år. Det er ved at være lang tid siden, jeg flyttede, så jeg kan næsten ikke huske det. Men jeg bor her på Rantzausgade.”

Hvordan er kulturen anderledes her, end der hvor du kommer fra?

”Her er mere gadestøj og -lyd. På Østerbro var der jo dødstille. Man ville aldrig kunne høre forskel på, om det var mandag formiddag eller lørdag aften. Man kunne sove med åbne vinduer – det synes jeg er lidt skægt at tænke på nu.”

Hvad savner du?

”Det må være Kastellet. Det tænker jeg tit på, det lå ret tæt på mig.”

Hvad har du gjort for at integrere dig?
”Jeg startede med at investere i Nordisk Brødhus, det var ret spændende. Og så er jeg stamgæst på Gilt. Der er faktisk åbent om 20 minuter.”

Ugens indvandrer

Læs mere

Randver Jonsson, 53 år,
håndværker

Hvor kommer du fra?
”Jeg kommer fra Amager, tæt på vandet. Mit sjove navn er fra Island.”

Hvor længe har du boet i Rabarberkvarteret?

”Fem år.”

Hvordan er kulturen anderledes end der, hvor du kommer fra?

”Der er meget mere liv her på Rantzausgade end på Amager.”

Hvad savner du?

”Det må være Amager Strand. Jeg elskede at gå op og ned langs vandet og sætte mig ved kajen med en kop kaffe og kigge på skibe.”

Hvad har du gjort for at integrere dig?

”Lige fra jeg flyttede, har jeg brugt området en del. Jeg bruger kaffebarerne og elsker pizzeriaerne. Det er en kultur, som bestemt er vigtig her.”

  • IMG_9374BW.jpg

Ugens indvandrer

Ugens indvandrer Af

Læs mere

Lasse Mathiesen Køhlert, 33 år,
grafiker

Hvor kommer du fra?

”Jeg kommer fra Valsømagle, en lille landsby ti kilometer nord for Ringsted.”

Hvor længe har du boet i Rabarberkvarteret?

”Seks år.”

Hvordan er kulturen anderledes der, hvor du kommer fra?

Der var ikke så mange mennesker, så det føltes lidt klaustrofobisk – især som teenager. Her føles mere rummeligt, folk ser forskellige ud, og der er altid mennesker omkring også klokken et om natten. Ringsted er død klokken et om natten.”Hvad savner du?

”Vi boede i et hus tæt på naturen med vores egen have. Her er selvfølgelig parker, men jeg kan godt savne at tumle ud i min egen have i underbukser.”

Hvad har du gjort for at integrere dig?

Ikke særlig meget. Vi flyttede hertil, da vi fik børn, og så kom vi nok til at lukke os lidt inde om os selv. Men vi er begyndt at lære lidt flere mennesker at kende, nu hvor børnene er kommet i institution.”

Gå til Top