
Tirsdagshold overrasket af stilsikker sopranlys harmoni
Flemming Gydsbæk overraskede tirsdag eftermiddag de øvrige deltagere på stemmemeditationsholdet i det spirituelle tnesscenter Tinkuy ved at lægge en selvsikker overstemme på deres chant.
Den 45-årige, der deltager fast på meditationsholdet, udtaler, at han under meditationen ”følte et indre pull mod de høje toner”, hvilket resulterede i, at han gennem store dele af meditationen afveg fra resten af gruppens ow og toneleje og i stedet chantede en oktav til ti toner højere; et koncept, som Gydsbæk kalder overtonesang.
Overtonesang er en teknik, hvor der synges to toner samtidig – grundtonen og en højere frekvens – og er sangteknisk svært og anstrengende, forklarer instruktøren på stemmefitnessholdet, Dalia Faitelson.
På denne baggrund fraråder Dalia Faitelson kraftigt andre, der ønsker at deltage i stemmemeditation, at kaste sig ud i lignende sangeksperimenter.
”Så vil folk gerne lave mere, end de nogle gange kan, og de mister så fokus på, hvad det egentlig handler om,” siger Faitelson som begrundelse for sin holdning og henviser til, at stemmemeditationens fokus er at opnå en meditativ fordybelse.
Gydsbæk kan fortsætte
Faitelson, der selv er musiker, forklarer yderligere, at denne fordybelse opnås gennem improviserede lyde og chants, hvilket vil sige gentagelser af vokaler i forskellige tonelejer, og ikke gennem krævende overstemmer og sangteknikker.
Faitelson er dog langt fra modstander af Gydsbæks overtonesang.
”Flemmings overtonesang lyder fantastisk,” udtaler hun, og forklarer, at han roligt kan fortsætte med at fylde den 35 kvadratmeter store undervisningssal med sine stilsikre, sopranlyse harmonier.
Dette lader også til at være Flemming Gydsbæks intention, da han efter meditation udtaler, at ”sang har en healende og afbalancerende effekt på mig”, hvorefter han drikker sin urte-the og hviler stemmebåndene.