Seks unge lægger spraydåserne for at danse hele natten til fætters bryllup
13-årige Abdullah Shubab opgav torsdag sidst på eftermiddagen at sætte kronen på sit og vennernes månedslange graffitiværk i Ungdomsklubben Kvisten i Gartnergade.
”Jeg skal til bryllup, jeg sværger,” siger Abdullah Shubab og smider hænderne i vejret.
Han og fem andre deltagere i graffitiprojektet er inviteret til 16-årige Aziin Jams fætters bryllup i Husum.
”Vi skal danse hele natten,” siger Jonas Balawi begejstret.
”Kickstart-dansen,” siger han, mens han og de andre drenge i rytmiske bevægelser vrider højre håndled og tramper med venstre ben.
”Ligesom hvis man kickstarter en knallert,” forklarer de, iklædt pæne sorte bukser og nystrøgede skjorter under vinterjakkerne.
”Der er også ’åbn køleskabet og drik mælken’-dansen,” siger Ibrahim Abdi og tilføjer og palæstinensisk folkedans, inden Adham Ahmad husker de andre på, at ’pluk æbler’-dansen langt fra er uddød. Den opfordring får drengene til at kaste hænderne i vejret. Op på tæer og plukke æbler, ned i hug og lægge æblerne i kurven.
Et seriøst projekt
Mens brylluppet er fest og glade dage i kærlighedens tegn, ligger en anderledes alvorlig tankegang bag drengenes grafftivæg – om end den også er fyldt med kærlighed.
Siden september har de brainstormet og tegnet skitser. To dage inden brylluppet sprayede drengene med hjælp fra to undervisere skitsens blyanttegninger op på graffitivæggen. Den cirka tre gange fem meter store væg forestiller et dansk flag, der smelter sammen med et palæstinensisk. Flagene bæres af to hænder, som kaster håndtegn.
”Vi vil vise, at Danmark ikke er ligeglad med verden,” fortæller Abdullah Shubab om tankerne bag motivet.
”Ja, og det var min idé,” insisterer Aziin Jam.
”Vi har haft mange diskussioner og snakke om konflikten i Palæstina. Mange derfra kommer herop, og vi vil vise, at vi er en samlet verden.”
Projektet er et samarbejde mellem unge frivillige fra Mellemfolkeligt Samvirke og Ungdomsklubben Kvisten, og naboerne bliver inviteret til fernisering, når det er færdigt.
Det bliver projektets to graffiti-undervisere, der i drengenes fravær må gøre kunstværket færdig. Det tager Abdullah Shubab og vennerne med ro.
”Vi har tillid til de professionelle. De skal jo også lave noget,” siger drengene, inden de forventningsfuldt drager mod Husum.