Dagens emne bør fastlægges på forhånd, mener John, der dog kæmper med at overbevise debatklubbens formand
Den anonyme debattør John valgte under sin debatklubs møde mandag eftermiddag at bringe klubbens regelsæt, eller mangel på samme, til debat.
”Men Eva, hvordan vil du håndtere det, når der kommer nye mennesker til? Vi har brug for nogle faste rammer,” insisterer John, der ikke mener, at hans efternavn vedkommer Rabarberbladets læsere.
”Hold nu op, John,” svarer Eva Skovmand, debatklubbens formand. ”Der er så meget her i livet, som er fastlagt. Den her debatgruppe skal være åben for alle emner og alle mennesker.”
Ordvekslingen finder sted på første sal af det gule hus på Kapelvej 55, hvor debatklubben har mødtes hver mandag klokken 15 siden opstarten i sommer.
”Ja, hver mandag sidder vi i det her skumle rum,” siger Erik Bock, 74 år, tidligere præst i Hellig Kors Kirke, i dag klædt i civil: pastelgrøn skjorte under en stribet striksweater med v-hals.
”Det er da ikke så slemt,” indvender Eva Skovmand, 80, hvis røde blazer matcher kaffekanden på bordet, hvor der også står en pose med pebernødder.
”Her er jo helt gult, og man kan ikke læse herinde på grund af belysningen,” argumenterer Bock.
”Det er da ikke rummets skyld. Det er jo bare dine øjne,” svarer Skovmand.
Diskussion eller debat
Formandens Nokia-telefon bipper højlydt. Hun læser en tekstbesked og meddeler, at Birgitte, gruppens fjerde faste medlem, er forsinket, men til gengæld medbringer to kanelstænger. Gruppen råder over rummet frem til klokken 19.
”Men sidste gang var vi her, indtil de smed os ud af huset,” siger Eva Skovmand med et smil.
Emnerne varierer fra gang til gang – fra mobning til buddhisme.
”Vi mødes, og så må man selv foreslå et emne, som vi så diskuterer,” forklarer Skovmand.
”Kan vi ikke kalde det debatterer? ’Diskuterer’ har sådan en negativ klang,” indvender John, hvis alder og profession skal forblive ukendt.
Han ønsker i dag at debattere gruppens løse stil. John er stærkt uenig med formanden på dette punkt. Han mener, at et fast debattema for hvert møde vil redde gruppen fra at ryge ud af ligegyldige tangenter. Det har han god erfaring med fra sin anden debatgruppe, som forgår i et dampbad og altid har et forudbestemt emne. Dog aldrig politik og religion.
”Dem holder vi os fra,” siger John og forklarer, at man med fordel kan begynde med de lettere emner, når man ikke kender hinanden så godt.
Faste rammer eller ej
Lignende faste rammer kunne John tænke sig at se indført, når mandags-debatklubben mødes.
”Det vil spare gruppen for spildt tid – især når nye medlemmer begynder at falde til,” siger han.
Erik Bock nikker. Eva Skovmand tager en tår kaffe. Det er hendes ønske, at debatklubben skal vokse fra fire til otte medlemmer. Hun tror ikke, at faste rammer vil gøre gavn. Hun refererer til sine erfaringer i sin gamle bridgeklub.
“Der havde vi hverken en ordfører eller stramme regler, og det gik som smurt,” siger hun.
John er ikke overbevist. Han læner sig tilbage i sofaen og indvender lavmælt:
“Det er jo så også et spil med rimelig faste regler.”