Ugens indvandrer

Ugens indvandrer Af

Søren Edsen Johanssen, 31 år,
advokatfuldmægtig

Hvor kommer du fra?

”Østerbro.”

Hvor længe har du boet i Rabarberkvarteret?

”Tre-fire år. Det er ved at være lang tid siden, jeg flyttede, så jeg kan næsten ikke huske det. Men jeg bor her på Rantzausgade.”

Hvordan er kulturen anderledes her, end der hvor du kommer fra?

”Her er mere gadestøj og -lyd. På Østerbro var der jo dødstille. Man ville aldrig kunne høre forskel på, om det var mandag formiddag eller lørdag aften. Man kunne sove med åbne vinduer – det synes jeg er lidt skægt at tænke på nu.”

Hvad savner du?

”Det må være Kastellet. Det tænker jeg tit på, det lå ret tæt på mig.”

Hvad har du gjort for at integrere dig?
”Jeg startede med at investere i Nordisk Brødhus, det var ret spændende. Og så er jeg stamgæst på Gilt. Der er faktisk åbent om 20 minuter.”