Stolepladserne er utrygge, mens bænkpladsen har anderledes god chi
Zen shiatsu-terapeut Karen Zimmer rettede mandag formiddag en skarp kritik af energistrømmene omkring bord fire på Café Tænk.
”Man får kulde i nakken,” udtaler Zimmer om stolepladserne lige ved døren.
”Og man føler sig ikke beskyttet,” uddyber hun med henvisning til, at stolene har ryggen vendt mod indgangspassagen.
”Det sætter gang i vores fight or flight-instinkt,” forklarer den 53-årige terapeut, der til hverdag driver klinikken Zenlife Shiatsu i Hans Egedes Gade.
Her kommer folk for at få fjernet blokeringer i deres meridianbaner, så energien, chi, kan yde frit. Det er de samme baner, akupunktører arbejder med. Når det moderne samfund dræner os for energi, er shiatsu en måde at regenerere på. Men man kan også minimere sine muligheder for at blive drænet, og det gør man for eksempel ved at undgå stolepladsen ved døren på Café Tænk.
Netop for at sikre sig god chi har Karen Zimmer sat sig på bord nummer fires bænkplads med ryggen lænet mod væggen. Den er meget bedre.
”Her sidder man ret nt og har et godt udsyn,” siger hun og tager en tår af sin myntete.
”Desværre generer svingdøren til køkkenet meget,” fortsætter Zimmer, der er gift med økoarkitekt Kolja Hejgaard, som for tiden designer såkaldt tiny houses i USA.
Opvokset i Paris
Café Tænk er opdelt i tre rum, hvor rummet til venstre for indgangen er det bedste set med zen-briller, men der er plads til forbedring.
”De burde erstatte metalstolene med nogle ere af træ,” siger Karen Zimmer og fortæller, hvordan god zen shiatsu-indretning hænger sammen med de fem elementer – træ, ild, vand, jord og metal – der er centrale i traditionel kinesisk kosmologi.
Selv er Karen Zimmer vokset op i Paris, caféernes hovedstad, og hun betegner sig selv som en flittig café-gænger. Selvom dele af Café Tænks indretningen nager hende, kan hun godt lide at komme der. Bestyrer Sophie Kilic har været med til at indrette stedet og kan fra sit udsyn bag bardisken konstatere, at bord fire tiltrækker en del gæster.
”I starten var jeg meget i tvivl, men det er faktisk et populært bord, som mange vælger at sidde ved. Særligt dem, som kommer alene, sætter sig tit ved bordet,” siger 30-årige Kilic, der således underbygger Zimmers teori om, at bænkpladsen med det gode udsyn er mere attraktiv end de rygvendte stole.
To dage senere vender Rabarberbladet tilbage til Café Tænk og finder veninderne Sofie og Christine på hver deres side af bord fire, Sofie bænket langs væggen, Christine på stol. Spurgt til deres fornemmelse af bordets chi svarer de i kor:
”Vi ved slet ikke, hvad chi er for noget.”
Det overrasker ikke Karen Zimmer:
”Mange mennesker lægger ikke bevidst mærke til, om de sidder godt eller ej,” lyder den rolige respons.
”Men de fleste kan fornemme det.”