Kan krydderurter få for meget kærlighed? To eksperter er dybt uenige. Psykolog forklarer, hvorfor basilikum vokser for lidt
Onsdag morgen lidt over otte udbrød konflikt om strategien for planteopdragelse mellem samarbejdspartnerne Ronni Markussen og Mikkel Kjær i et lille drivhus over for Hans Tavsens Park.
”Nogle planter er altså flottere og mere velsmagende end andre, og jeg har altså svært ved ikke at svine nogle af dem til” siger 31-årige Ronni Markussen bestemt, mens hans skæver til basilikumplanterne til venstre for sig.
Bemærkningen virker stærkt provokerende på design-, strategi- og kommunikationsansvarlig, Mikkel Kjær, der fra sin position længere inde i urtetårnet ryster på hovedet og udtrykker frustration over Markussens tilgang til de unge planter.
”Det er efterhånden blevet min opgave at tage mig af planterne, når Ronni har været henne og svine dem til,” siger han og kigger kærligt til en ung korianderspire.
Makkerparet står bag den bæredygtige firkant, hvor de sår alverdens nordiske urter i såkaldt hydroponiske væksttårne. Det er midt i det ellers vellykkede samarbejde, at planterne kom i klemme i de to iværksætteres uenighed om forskelsbehandlingens effekt i opdragelse.
Markussen lægger ikke skjul på sin holdning og uddyber sit lettere anspændte forhold til en helt bestemt krydderurt.
”Først og fremmest provokerer det mig ret meget, at basilikummen som udgangspunkt er en af de planter, der kan tiltrække en masse små skadedyr, som sætter sig derinde, hvor mine fede fingre ikke kan nå ind”, siger han og lægger armene over kors.
”Oveni det er den almindelige basilikum heller ikke ligeså flot som for eksempel citronbasilikum, og det fortæller jeg den dagligt.”
Skæld ud hæmmer vækst
Før den unge tømrer for alvor kommer i gang med forklaringen, udfordres han af 32-årige Mikkel Kjær, der absolut ikke ser en fordel i at konfrontere urten med dens mangler.
”Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår, hvorfor du gør det”udbryder han og stirrer undrende på sin partner.
”Vi kan jo se, at det hæmmer deres vækst. Det har vi målt!”
Kjær, der blandt andet har studeret international udvikling og kommunikation, forklarer med løftede øjenbryn, hvordan han dagligt må stoppe sin kollega i konflikter med basilikummen, for i stedet selv at kærtegne urten og fortælle den, at den er god nok. Lidt ligesom det anbefales man gør med børn.
Mikkel Kjær har selv en klar favorit i korianderen, men lader det ikke komme til udtryk på samme måde som hans partner.
”Jeg kan godt finde på, at fortælle de andre planter, hvor flot og vildt korianderen vokser” siger han og tilføjer, at han aldrig ville skælde planterne ud for ikke at kunne følge med.
Cand.psych. Henrik Brogaard mener, at der er helt naturligt, at basilikummen vokser mindre end de andre skud i tårnene.
”Men det er nok ikke sproget, der gør, at planten vokser langsommere,” siger han i et telefoninterview med Rabarberbladet.
Omsorg påvirkes ubevidst
I stedet beskriver han det fænomen, der går under navnet Rosenthal-effekten, hvori en persons forventninger til en andens præstationer har en tendens til at blive opfyldt.
Han afviser at fænomenet – på trods af sit botanikklingende navn – har noget med roser at gøre.
”Om det så drejer sig om mennesker, dyr eller planter, har vi en tendens til at være mindre opmærksomme på dem vi i forvejen ikke kan lide” siger han.
Ronni Markussens holdning til den ordinære basilikums udseende påvirker ifølge psykologen underbevidst hans pleje og omsorg overfor planten i højere grad end hans verbale sammenstød med den.
På trods af uenigheder forsætter samarbejdet mellem de to, der den 18. marts inviterer til åbningsarrangement, hvor der vil være mulighed for at deltage i debatten.