Foto: Rikke Winther
Gulnet bog afgav sød duft i kælderantikvariat på Ahlmannsgade. Ekspert bekræfter, at ældning kan medføre sødlige duftindtryk
Samuel Becketts roman Selskab gav lørdag eftermiddag anledning til stor undren og længere overvejelser i Storrs antikvariat på Ahlmannsgade 1 om, hvorvidt bøger karamelliserer.
”Gud, den her bog lugter af billigt påskeæg!” udbrød 26-årige Ida Ladefoged, der stod og kiggede på sin kæreste og antikvar, Benjamin Storr-Hansen, over kanten af Becketts midtersider.
”Nå, gør den det?” lød det fra en halvt deltagende, halvt fraværende indehaver af Storrs.
”Det kan være, at bøger karamelliserer – lidt ligesom brød,” gættede Ladefoged fra antikvariatets grønne velourlænestol et øjeblik senere.
”Brød bliver jo sødere efter at have været en tur i brødristeren.”
Konservator på Nationalmuseet, Mette Humle Jørgensen, forstår godt Ladefogeds sammenligning.
”Men det er ikke det samme. Bøger karamelliserer ikke, men afhængig af opbevaringsklimaet gennemgår de forskellige forandringsprocesser, som resulterer i et miskmask af søde eller sure dufte,” siger hun.
”En bedre sammenligning er, hvis du forestiller dig at efterlade en avis i solen i en vindueskarm. Efter få dage vil den være sprød og have en gullig farve. Det er den proces, der senere fører til, at papiret dufter sødt,” lyder det over telefonen fra et kælderrum i Nationalmuseet.
Becketts Selskab kan således kun have fået den særlige aroma i et varmt og ikke-fugtigt klima.
”En varm opbevaring accelererer papirets nedbrydningsproces og giver den her lidt sødlige duft,” forklarer Humle Jørgensen.
”I modsætning til bøger, der opbevares i et fugtigt rum, som lugter sure og indelukkede.”
Falafel og skak
Tilbage i Storrs antikvariat har Ida Ladefoged lagt Selskab fra sig for at overtage tjansen ved kasseapparatet for Benjamin Storr-Hansen, der er gået i baglokalet for at hente flere papbægre til den kaffe, der brygger i en Moccamaster ved vinduet.
Den gratis kaffe er en vigtig del af antikvariatets ambition om at blive oplevet som en slags ’dagligstue’, for at bruge Storr-Hansens udtryk. Ideen til stedet begyndte allerede at vokse i ham, da han gik i folkeskole og var i praktik i et antikvariat på Samsø.
Mange af hans kunder i Rabarberkvarteret er – eller bliver – hans venner. To af dem, kæresteparret, Julie Stokkendal og Simon Theis Hansen, er netop på besøg til en kombineret kaffehilsen og kiggen på bøger. De skal snart videre mod Rantzausgade for at spise falafel og spille skak på en café.
”Det er ikke så intellektuelt, som det lyder,” siger 26-årige Stokkendal, der til hverdag studerer på en forfatterskole i Bergen.
”Vi er begge amatører, og jeg tænker aldrig mere end to træk frem.”
”Ej, vi er da gode,” indvender Simon Theis Hansen, inden de begiver sig afsted.
Antikvarfrueduft
Ida Ladefoged sidder stadig bag disken, hvorfra hun konstaterer, at
hendes leopardprikkede frakke falder godt ind i det øvrige interiør. Adspurgt om hun har nogle afsluttende kommentarer til spørgsmålet omkring lugten af Becketts Selskab, lyder det.
”Jeg hørte engang om et firma, der har lavet en parfume, som dufter af gamle bøger. Det må være den perfekte gave til en antikvarfrue.”