Bulldog foretrækker nabo fremfor ejer

Skyttegade Af
Den franske bulldog Vincent er ejet af Kristine Opstrup, men nabo Julie Christensen har altid godbidder klar til ham.
Foto: Privatfoto

Ejer erkender, at naboen har større hundetække end hun selv

 

Den snart et år gamle franske bulldog Vincent har gennem længere tid rettet markant mere op- mærksomhed mod sin nabo end mod sin ejer.

Det konstaterer Kristine Opstrup, beboer på Skyttegade og ejer af Vin- cent. Opstrup har i mange år haft et solidt naboskab med Julie Christensen, som Vincent på det seneste har udfordret.

”Hvis Julie og jeg vil drikke en kaffe sammen, og vi har bagdørene åbne samtidigt, så løber Vincent direkte ind til Julie,” forklarer Kristine Opstrup, der ikke er uden forståelse for Vincents opførsel.

Den franske bulldog har haft stor glæde af sin hundebegejstrede nabo:

”Julie kan godt finde på at gå ind og hente ham og gå en tur med ham, hvis hun ved, at jeg er på aftenvagt,” siger Opstrup, der arbejder som sygeplejerske.

”Desuden har Julie altid godbidder klar til ham inde hos sig selv,” fortsætter hun og erkender, at naboen har større hundetække, end hun selv har.