• DSC07103-001-e1486391928739.jpg
    Mynthe Martinussen brugte begge hænder i forgæves forsøg på at masse et selvlysende tandsæt ind i munden. Foto: Rikke Winther

Femårigs mund for lille til vampyrtænder

Struenseegade Af

End ikke med fars hjælp kunne Mynthe Martinussen gabe over selvlysende hugtænder til halloween-kostume

 

Stående på sit værelse onsdag eftermiddag måtte femårige Mynthe Martinussen iført lilla vampyrdragt opgive at få plads i mundhulen til sit nyanskaffede selvlysende tandsæt.

Efter at have pakket hugtænderne ud af plasticholderen, forsøgte Martinussen med begge hænder forgæves at presse de kunstige tænder på plads.

”De er alt for store,” konstaterede hun undrende.

Far hjælper forgæves til

Sammen med sin storesøster, Rosa Martinussen, 10, var hun ved at prøve vampyrkostume forud for årets Halloweenfest i andelsforeningen AB JoJo.

”Far, jeg kan ikke få dem på,” lød opfordringen til assistance fra børne- værelset, hvor sorte plasticedderkopper lå spredt ud over gulvet.

Pigernes far, folkeskolelærer Brian Martinussen, forsøgte fra siddende stilling at få vampyrtænderne til at passere datterens mundåbning, mens storesøster Rosa overværede optrinnet fra dørkarmen iført Draculakostume og djævlehorn.
Da Brian Martinussen til sidst gav op, udviste Mynthe Martinussen stor ro og rettede al opmærksomhed på at få plastic-edderkopper til at sidde fast på sin vampyrdragt.

Blod fundet og påført

Hendes storesøster var i mellemtiden blevet optaget af en anden vigtig rekvisit.

”Far, hvor er blodet henne?” sagde hun fra det tilstødende værelse.

Den manglende rekvisit blev fundet, og begge piger kunne fremvise både kostumer og løbende blod fra flere ansigtsåbninger.

Adspurgt om forventningerne til Halloween ved spisebordet et øjeblik senere, var pigerne for optagede af at øse flødeskum og æblekage op til at svare.

Brian Martinussen havde dog ikke opgivet at fuldende sin datters udklædning:

”Mynthe skal nok få tænderne til at passe – på én eller anden måde,” sagde han.