Ung mand cykler, hvor man ikke må cykle

Assistens Kirkegård Af

Det giver ikke mening ikke at cykle, lyder begrundelsen fra lovovertræderen

 

29-årige Morten Holmlund benyttede sig torsdag aften af en dobbelt negativ konstruktion i et forsøg på at retfærdiggøre sit brud på cykelforbuddet i Assistens Kirkegård.

“Jeg cykler bare, fordi det ikke giver mening ikke at cykle,” siger Holmlund, der havde sin søn Sylve- ster i nattøj på bagsædet af sin sorte MBK.

Hændelsen fandt sted klokken 18:33 på Poppeallé. De to var ude at køre en såkaldt puttetur.

”Nu har jeg boet her i et stykke tid, og jeg synes, det er lidt underligt, at man lige pludselig ikke må cykle på den her vej mere. Der er ikke nogen, der har sagt, hvorfor man ikke må cykle her – der er bare blevet sat nogle skilte op,” udtaler Holmlund og tilføjer, at han cykler ad Poppelallé to-tre gange om ugen – en rutine han ikke ser nogen grund til at ændre på.

”Sylvester elsker Poppelallé,” for- klarer Holmlund.

En udtalelse, der får Sylvester til at blande sig i samtalen.

”Far, far, jeg har lige set Nemo!” lyder det fra bagsædet. ”Og jeg har også set Dorrit,” siger Sylvester, der ikke har nogen klar holdning til, hvorvidt man bør cykle på kirkegården eller ej, så længe hans far tager ham på putte- tur før sengetid.

Holmlund, der til daglig studerer pædagogisk psykologi i Emdrup, forklarer sønnens fiskesnak med, at de netop har været på Den Blå Planet. Derudover forsikrer han Rabarberbladets udsendte medarbejder om, at hvis han nogensinde blev stoppet af en af kirkegårdens gartnere, ville han undskylde for derefter at stå af og gå.

”I respekt for gartneren,” siger han og cykler videre.

Har ikke tid til at gå

Morten Holmlund er langt fra den eneste lovovertræder i kirkegården. Trods de mange forbudsskilte cykler rabarberboere og andre københavnere på både kryds og tværs af det 256 år gamle anlæg.

Cykling på de to centrale stier har været lovligt siden 1997, men blev forbudt den 4. april i år efter pres fra
Danmarks Naturfredningsforening, der gjorde opmærksom på en række uheldige hændelser, hvor begravelsesgæster og andre sørgende har oplevet forbipasserende cyklister ringe og råbe af dem.

Forbuddet bliver brudt af unge såvel som ældre.

”Jeg har ikke tid til at gå igennem så ofte, og jeg kan bare rigtig godt lide at være her,” siger 23-årige Louise Hiltmar, på vej mod Indre By for at møde nogle venner.

”Og jeg cykler lige så stille og roligt,” siger hun.

Er gammel og træt

62-årige Peter Winsløw nyder dagligt sine cykelture på de mange små skovstier.

“Jeg cykler rundt over alt, jeg el- sker de små stier og skovvejen,” udtaler Winsløw.
– Hvorfor gør du det, når det er forbudt?

”Fordi det passer mig,” siger Winsløw og tilføjer, at det er nem- mere at cykle, når man er ved at være oppe i årene.

”Jeg kan ikke så meget, jeg er lidt gammel og træt.”

Winsløw mener ikke selv, han er til gene for nogen. Kun en enkelt gang, er der blevet råbt af ham.

”Det var et par med en hund. De så sådan meget borgerlige og pæne ud. Jeg kunne ikke lade være med at råbe op om, at jeg sgu ikke generede nogen!”