Simon Clausen, 21, studerende:
”Jeg er egentlig ligeglad, men det kunne da være ret hyggeligt. Hvis der skal være julepynt, kunne det være fedt at vise gadens diversitet, så der ikke kun er julepynt, men også noget pynt fra andre kulturer.”
– Rantzausgade
Ince Babaee, 38, kursist
”Det er ligemeget for mig. Jeg holder ikke jul, men det ser pænt ud, når det bliver mørkt. Måske man også skulle gøre det til ramadanen?”
– Rantzausgade
Jannik Næve, 26, ledig
”Jeg er ikke så stor fan af julepynt. Det kan nemt blive kikset, sådan lidt jysk bedstemor-agtigt. Men hvis vi nu kunne få nogle sigøjnerlamper op. Det er de der flerfarvede lamper ligesom nede på den der fancy ølbar Tolv haner, eller hedder den Kølsters?”
– Rantzausgade
Flora, 8, skoleelev
”Det er så pænt! Ligesom inde i byen. Måske det kunne være med sne og søde dyr. Det kunne være rigtig fint. Helst ikke nisser, de er lidt klamme.”
– Hans Tavsens Gade
Simone Hellberg, 38, konsulent
”Det kunne være så fedt! Især nu hvor Nørrebrogade ikke har julelys. Vi trænger til noget julehygge her på Nørrebro! Men ikke før december: Jul starter ikke i november. Måske vi kan låne Nørrebrogades? Så sparer vi de penge.”
– Rantzausgade
Clara S. Kromann, 18, sabatist
”Jeg synes, det kunne være rigtig godt, men så burde man altså gå ‘all-in’. Altså butikkerne skulle alle sammen give deres bud på juleudsmykning, og så kunne man også få Frelsens Hær over og synge.”