Tinkuy, 3 år
Spirituelt fitness center

Hvor bor du nu?
Østerbro – mere præcist på Æbeløgade. Og lidt på Vesterbro. Der har vi vores fysioterapi.

Hvor længe boede du i Rabarberkvarteret?
Vi flyttede til Østerbro her den 1. juli. Ellers har vi været i Rabarberkvarteret siden oktober 2014. Ejeren af lokalerne ville desværre lave en restaurant. Hvis vi selv kunne vælge, så var vi blevet.

Hvordan er kulturen anderledes på Østerbro end på Rantzausgade?
Vi bor i midlertidige lokaler på Østerbro hos en aktivistisk tænketank, der hedder Think.dk, så alt er præget af lidt kaos. Medlemmerne ved ikke, om de skal blive eller melde sig ud på grund af placeringen. En bonus er dog, at der det nye sted er masser af grønne planter, der fulgte med i lejen af lokalet, som vi har i dagtimerne fra 7-19.

Hvad savner I fra Rabarberkvarteret?
Jeg kunne godt lide mangfoldigheden og det liv, der er i Rabarberkvarteret. Vi fornemmer, de er lidt mere fastlåste i deres tankegang på Østerbro i forhold til Nørrebro. Men Østerbro er også et ’stoppested’ for os. Vi arbejder på, at lave et stort kollektiv i Amager Selskabslokaler på Markmandsgade. Med kunstnere, dansere, iværksættere og os under samme tag. Måske er der mere mangfoldighed der – ligesom i Rabarberkvarteret.

Hvad har I gjort for at integrere jer?
Vi gik en runde i går, hvor vi hilste på vores naboer. Så sagde vi ”heeeej” og hørte lidt omkring, hvad de gik rundt og lavede. Vi er først lige flyttet ind.

Fortalt af Johan Tino Frederiksen 

Aksel Kaldahl Friberg, 22 år
Skuespiller og lærervikar

Hvor kommer du fra?

Jamen, jeg er født i Aarhus. Men har tilbragt det meste af min tid i Skørping, tæt ved Aalborg.

Hvor længe har du boet i rabarberkvateret?

Jeg ville nok sige omkring de tre måneder. Jeg kan godt li’ det herovre og kendte lidt til det i forvejen, fordi min bror, har boet her i to år. Jeg ville gerne bo her på Nørrebro på grund af multikulturen, der er i det her område.

Hvordan er kulturen anderledes her, end der hvor du kommer fra?

Den er en del anderledes. Hvis jeg selv skulle sætte ord på det, ville jeg nok sige, at kulturen herovre er lidt mere frigjort. På en eller anden måde, er der mange kulturer samlet i én kultur. Mens der meget i Jylland, kun er den samme kultur. Her er der mange subkulturer, og forskellige kulturer man kan flette sig ind i, efter hvilken person man er. Og det kan jeg meget godt li’. Selvom jeg mest er sammen med venner, kan jeg godt lide idéen med, at der er plads til alle. Til gengæld synes jeg at servicebranchen lidt mangler noget i forhold til Jylland, hvor den er lidt mindre formel. Man bliver ikke mødt med den samme slags venlighed herovre synes jeg. Så der er både gode og dårlige ting ved det.

Hvad savner du?

Umiddelbart ville det nok mest være naturen. Jeg kommer fra Skørping, er jeg nærmest vokset op midt inde i skoven. Jeg savner også roen derovre – og så venner selvfølgelig. Det jo klart, når jeg er ung.

Hvad har du gjort for at integrere dig?

Jeg har mange højskole venner herovre. Så det er umiddelbart dem, jeg er sammen med, og så bliver jeg jo integreret over i deres vennergruppe. På den, måde får jeg en omgangskreds. Og så er jeg lærer på Blågårdsskole, så jeg har også et fuldtidsarbejde, hvor jeg kommer ind i et lærerteam og snakker med dem Men jeg laver også teater, og er skuespiller på Teater Novi.

Mary Fredholm, 71 år

Pensionist, Hans Egedes Gade

Hvor kommer du fra?

“Fra Dublin, et kvarter der hedder Inchicore, hvor jeg boede med min familie og gik på katolsk pigeskole. Jeg har stadig familie i Inchicore.”

Hvor længe har du boet i Rabarberkvarteret?

“Jeg har boet her i 41 år. Dengang var Rantzausgade en gade, hvor man kunne købe smørrebrød, og der var to forskellige bagere og to slagtere, og man kunne købe sko i en forretning og gardiner i en anden forretning. Alle de pizzabarer havde man ikke før.”

Hvordan er kulturen anderledes her, end der hvor du kommer fra?

“Irerne er meget mere åbne, end danskerne er. Lige indtil man selvfølgelig lærer danskerne at kende, altså. Hvis man sidder i en bus i Irland, så vil folk sige ‘hej’ og ‘hvor kommer du fra?’ eller ‘hvor skal du hen?’ eller ‘blablabla’. Det gør man altså ikke her, hvis man ikke kender folk. Jeg er stadigvæk meget irsk, og jeg hilser på rigtig mange mennesker.”

Hvad savner du?

“At synge. Man synger meget i Irland. Man synger irsk folkemusik på værtshuse, hvor der altid er en gruppe, der spiller, og så kan man bare stille sig op og synge en sang. Det er meget almindeligt, også til fester. Der er ikke nogen fest, uden at man synger. Det er en del af Irland. Det er ligesom at spise pølser i Danmark.”

Hvad har du gjort for at integrere dig?

“Jeg gik til danskundervisning tre gange om ugen i tre timer, så det var ni timer om ugen. Jeg havde et job inde på Strøget, hvor jeg kunne høre sproget rundt omkring mig, så det gik ret let. Og så har jeg været medhjælper i en børnehave, og det arbejdede jeg med i mange år. Så lærte jeg forældrene at kende, og når man så arbejder i det område, hvor man bor, så kommer man jo i kontakt med en masse mennesker. Men i første omgang var det ikke tanken, at jeg skulle blive her. Jeg havde fået en dansk kæreste, men jeg skulle hjem til Irland på et tidspunkt. Det blev ikke rigtig til noget, mest fordi min far døde, da jeg havde været her et par måneder.”